Fysiurgisk massage

Your Body

Fysiurgisk massage

Oplever du lidt for ofte ømme muskler og spændinger forskellige steder i kroppen? Døjer du fra tid til anden med svære ledsmerter, voldsomme myoser eller tilbagevendende hovedpine? Det kan også være, at du har pådraget dig en fysisk skade i forbindelse med dit arbejde, eller at den gamle sportsskade er brudt op igen, hvilket generer og hæmmer dig i dit daglige virke? Uanset hvilke fysiske behov og muskulære udfordringer eller problemstillinger du måtte have, kan de uden tvivl forbedres eller ligefrem kureres ved hjælp af professionel og tilpasset massagebehandling. Og dét er netop, hvad du er garanteret hos FBS Massage.

Som erfarne behandlere på feltet kan vi tilbyde dig kompetent rådgivning og vejledning samt et væld af behandlingsformer – herunder professionel fysiurgisk massage. Vores erfarne og kompetente behandlere står altid klar med behandling skræddersyet nøjagtig efter din krops behov. Læs mere om fysiurgisk massage nedenfor på siden og book en tid online allerede i dag.

Du og din krop vil ikke fortryde det.

Hvad er fysiurgisk massage?

Er du på jagt efter en erfaren klinik, der kan udføre fysiurgisk massage i København, og som kan afhjælpe de fysiske smerter i muskler eller led, som du døjer med til hverdag? I så fald er du landet det helt rette sted.

Hos FBS Massage er fysiurgisk massage én af vores spidskompetencer, og vores massagebehandling henvender sig til alle typer personer. Uanset om det drejer sig om den almene person, der oplever fysiske smerter i kroppen som følge af for ensformigt kontorarbejde, dårlige arbejdsstillinger eller hoved-, skulder- og nakkespændinger, eller vi har at gøre med en elitesportsudøver, der har pådraget sig en hård skade, kan fysiurgisk massage meget vel være svaret.

Der er som sådan ikke meget, der adskiller fysiurgisk massage og sportsmassage fra hinanden. Det handler om nuanceforskelle. For begge massageformer gælder det, at kroppen undergår en dybdegående behandling af muskulaturen, hvor der arbejdes enten holistisk med hele kroppen eller mere lokalt i forhold til specifikt belastede muskelgrupper og led. Fysiurgisk massage er altså en yderst tilpasningsdygtig behandlingsdisciplin, der kan tilrettelægges præcis efter dine ønsker og dine fysiske skavanker.

Individualiseret fysiurgisk massage i København – til alle typer kropslige behov

Går du og føler dig lidt stiv i kroppen, og trænger du til at blive løsnet godt og grundigt op én gang for alle? Med fysiurgisk massage kan vi hos FBS Massage gå effektivt ind og bearbejde din krops udsatte områder og gøre dine led mere smidige og dine muskler mindre ømme og spændte. Vi arbejder med dybdegående tryk, der kan justeres efter dine præferencer. Så selvom vi tager godt fat, er det altid dig, der afgør, hvor dybt og intensivt trykket skal være.

Når vi udfører fysiurgisk massage, såvel som ved alle vores andre behandlinger, sætter vi altid klienten i centrum. Det betyder, at hver enkelt fysiologisk problemstilling bliver anskuet som et unikt tilfælde, der kræver individualiseret og personligt tilrettelagt behandling. Derfor indleder vi altid vores behandlingsforløb med en personlig samtale, hvor vi tager udgangspunkt i din specifikke problematik og tilrettelægger en skræddersyet behandling derudfra. På den måde kan vi sikre os, at du får det absolut bedste resultat ud af forløbet. Et resultat, der kan mærkes både på kort og meget lang sigt.

Så hvis du har brug for professionel og individualiseret fysiurgisk massage i Købenavn, er vi hos FBS Massage dit helt rette valg. Vi behandler alle kropslige behov – alt lige fra sportsskader, hovedpine, muskelspændinger og ledsmerter til ryg-, nakke-, lænde- eller knæproblemer.

Fysiurgisk massage med et væld af fordele – både fysisk og mentalt

Som behandlingsform afspejler fysiurgisk massage et væld af fordele. Det kan både have en helbredende og forebyggende effekt, og behandlingens virkning kan forstærkes igennem regelmæssig praktisering.

Den positive effekt begrænser sig langt fra kun til reducering af muskel- og ledsmerter samt spændinger i kroppen. Du kan også opleve positive forandringer i form af forbedret og øget blodcirkulation, mere effektiv iltoptagelse og udskillelse af affaldsstoffer. Det kan tilmed virke direkte afstressende, når spændingerne løsnes i kroppen.

Fysiurgisk massage tjener altså til utrolig mange formål og er blandt andet godt mod:

  • Ømme muskler
  • Muskelsmerter
  • Affaldsophobninger
  • Mælkesyre
  • Hovedpine
  • Spændinger og myoser
  • Musearm
  • Tennisalbue

Og meget mere.

Med andre ord: Fysiurgisk massage kan give dig og din krop både fysisk og mental velvære. Og vi behandler målrettet og intensivt din smerte eller skade, så din livskvalitet, sundhed og kropslige styrke kan blive forbedret nu og her.

Kompetente og veluddannede behandlere – med stor erfaring og viden i bagagen

Hos FBS Massage kan vi garantere dig fagligt kompetent behandling og kyndig rådgivning, i forhold til lige præcis dén fysiologiske og muskulære problemstilling du står med. Med over 20 års erfaring inden for branchen består klinikken af en række veluddannede og professionelle behandlere, der holder et højt fagligt niveau og er up-to-date med den nyeste viden på feltet.

Dette sikrer vi ikke mindst igennem løbende efteruddannelser, kurser og supervision, så vi konstant er opdaterede på de nyeste tendenser og dermed kan levere den optimale behandling til vores klienter. Vi er med dig hele vejen lige fra diagnosticering til udbedring af dit problem, og vi yder dig hjertens gerne personlig rådgivning og vejledning efterfølgende, så du kan forebygge og hindre eventuel forværring af skaden samt opretholde en sund og stærk krop.

Kort sagt: Du er altid i trygge hænder hos os – behandling efter behandling.

FBS Massage – din lokale klinik for fysiurgisk massage

FBS Massage er din lokale og professionelle klinik for fysiurgisk massage, og vi står altid klar til at behandle en hvilken som helst kropslig problemstilling med effektiv og tilpasset fysiurgisk massage såvel som andre typer af massagebehandling efter ønske.

Vi kan desuden tilbyde dig en lang række kombinerede behandlinger, hvor vi kombinerer massage med en af vores andre behandlingsformer for dermed at opnå en forstærket effekt. Eksempelvis kan fysiurgisk massage kombineret med akupunktur være med til at klargøre et belastet led eller muskelområde til den efterfølgende massagebehandling.

Er din interesse blevet vakt, og kunne du tænke dig at høre mere om vores fysiurgiske massage eller andre behandlingstyper? I så fald må du endelig ikke tøve med at kontakte os på telefon 3888 5671, e-mail klinik@fbs-massage.dk eller via vores online kontaktformular.

Vi ser frem til at høre fra dig og ikke mindst behandle dig!

Menu