Afbudspolitik
Afbud meldes til klinikken pr. telefon eller bookingsystem senest 24 timer før. Ved udeblivelse eller forsinkelser, faktureres man det fulde beløb af behandlings pris. Har man rabatkort, mister man et klip.
Velkommen som abonnementskunde hos FBS Massage.
Abonnement
Følgende regler gælder for dit abonnement hos FBS Massage.
FBS Massage har abonnementsordning med tre forskellige muligheder:
Bronze: 2 x 45 min massage eller massage/cupping, kr. 799 pr. måned (pr. 1.10.2025)
Sølv: 3 x 45 min massage eller massage/cupping, kr. 999 pr. måned (pr. 1.10.2025)
Guld: 3 x 60 min massage eller massage/cupping, kr. 1299 pr. måned (pr. 1.10.2025)
Abonnementet gælder hos FBS Massages klinikker: Aksel Møllers Have 30, 2000 Frederiksberg, Godthåbsvej 20A 2000 Frederiksberg og Strandvejen 98, 2900 Hellerup.
Dit abonnement er personligt, og det kan ikke benyttes af andre, deles med eller overdrages til andre.
Bookning
Det er dit eget ansvar at booke dine behandlinger inden for måneden.
Bookning er muligt i klinikkernes åbningstid: mandag – fredag kl. 9:10 – 20:00 lørdag kl. 9:10 – 15:00
Afbud og ændring af tid
Afbud skal ske senest 24 timer før aftalt behandling på telefon 38 88 56 71 eller e-mail klinik@fbs-massage.dk. Ved for sent afbud eller udeblivelse vil behandlingen blive betragtet som gennemført.
Abonnementet kan ikke sættes i bero,benyttes af andre.
Hvis du har aflyst en behandlingsaftale rettidigt, kan aftalen flyttes til et andet tidspunkt inden for samme måned.
Abonnement skal opsiges online.
Helbredstilstand og personskade
Al massagebehandling er på eget ansvar. Ved din første behandling vil behandleren spørge ind til din helbredstilstand, men du er selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader behandling på vores klinikker. FBS Massage tager ikke ansvar for personskader som følge af uheld/ulykker. Der gives ikke garanti for smertelindring.
Værdigenstande
Det anbefales at du ikke efterlader værdigenstande i garderoben. Medbring værdigenstande i behandlerrummet.
Personoplysninger
Ved indgåelse af abonnementsaftale registrerer vi dine personlige oplysninger som navn, adresse og fødselsdato samt bankkonto til betaling af abonnementet. Ved din underskrift på denne aftale giver du samtykke til at FBS Massage opbevarer dine personlige oplysninger.
Vi opbevarer dine personlige data iht. Databeskyttelsesloven; du har fået udleveret et eksemplarer af vores persondatapolitik sammen med denne abonnementsaftale.
Varighed, opsigelse, ændring af abonnement
Opsigelsesfrist for abonnementet er løbende måned + 1 måned. Opsiger du fx dit abonnement 15. maj, skal du betale indtil udgangen af juni. Opsigelsen skal ske under log ind : dine reservationer : opsig abonnoment.
Du har naturligvis mulighed for at ændre dit valgte abonnement til et af de øvrige.
OBS- ændrer man sit abonnement starter en ny opsigelses periode, dvs. har man opsagt et abonnement og ændrer det måneden efter, så starter en ny opsigelses periode.
FBS Massage forbeholder sig ret til ændring i priser og abonnementsvilkår. Eventuelle ændringer vil blive varslet med minimum 45 dages varsel, og i den forbindelse kan du vælge at opsige abonnementet. Ændringer til abonnentens fordel kan ske uden varsel.
Betaling
Betaling sker forud via automatisk kortbetaling, hvilket du skal give dit samtykke til. Ved tilmelding betales for indeværende måned, og abonnementsprisen trækkes herefter den 1. i hver måned.
Du skal sikre dig at betaling kan ske rettidigt. Vær opmærksom på at ændre din betalingsaftale, hvis dit dankort udløber eller du skifter bank.
Ved for sen betaling vil du få en rykkerskrivelse. Beløbet skal være betalt senest 10 dage efter modtagelsen af denne.
PERSONDATAPOLITIK FOR BEHANDLING HOS FBS MASSAGE
Velkommen som klient hos FBS Massage. I forbindelse med dine behandlinger her på klinikken er det nødvendigt, at vi noterer og behandler oplysninger om dig.
1. Hvilke oplysninger behandler vi?
I forbindelse med din behandling på klinikken noterer vi oplysninger om dine helbredsmæssige forhold til brug for den journalførelse, som vi efter sundhedslovgivningen har pligt til at foretage. De nærmere regler findes i autorisationslovens kapitel 6 og journalbekendtgørelsen (BEK nr. 1090 af 28. juli 2016 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler).
Udover de helbredsoplysninger vi selv noterer om dig, kan vi modtage helbredsoplysninger om dig fra andre sundhedspersoner, fx din læge, efter reglerne i sundhedslovens kapitel 9.
Oplysningerne anvendes til brug for en god og sikker behandling af dig og de administrative funktioner, der er forbundet hermed.
Vi har pligt til at opbevare dine oplysninger sikkert og fortroligt.
Vi kan også registrere andre oplysninger om dig til brug for afregningsformål. Disse oplysninger noteres med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b og f [indtil 25. maj 2018: persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 og nr. 7].
2. Videregivelse af oplysninger
Efter sundhedsloven har vi tavshedspligt om dine helbredsmæssige og andre følsomme forhold, men hvis det er nødvendigt, kan vi udveksle dine helbredsoplysninger internt blandt vort personale.
Videregivelse af helbredsoplysninger uden for klinikken må som udgangspunkt kun ske med dit samtykke. I særlige tilfælde kan der efter reglerne i sundhedsloven ske videregivelse uden samtykke. Det vil typisk være til andre sundhedspersoner fx din egen læge. De nærmere regler herom findes i sundhedslovens kapitel 9.
De oplysninger vi har registreret til brug for afregningsformål, udveksles med betalingsformidlere i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre betalingerne. Hvis din behandling helt eller delvist betales af andre end dig selv, f.eks. af din region eller af et forsikringsselskab, vil vi også videregive oplysninger om behandlingen til den, der skal betale.
3. Hvor længe opbevares oplysningerne?
Din journal opbevares i det tidsrum, der er fastlagt af Styrelsen for Patientsikkerhed. Det gældende tidsrum er 5 år fra det seneste notat i journalen, jf. journalbekendtgørelsens
§ 15, stk. 2. I særlige tilfælde kan journalen opbevares længere.
Oplysninger til brug for afregningsformål opbevares så længe, det er nødvendigt af hensyn til afregning og bogføring.
4. Dine rettigheder vedrørende oplysningerne
Du kan få indsigt i hvilke oplysninger, vi har registeret om dig, ved at kontakte os. Efter autorisationslovens § 24 må vi ikke slette oplysninger i din journal, men hvis du mener, at der er fejl i journalen, kan du bede om, at der laves en tilføjelse.
For oplysninger, der ikke er omfattet af patientjournalen, har du ret til at få rettet eller slettet ukorrekte oplysninger. Du har også ret til at bede os om at ophøre med at behandle sådanne oplysninger om dig.
5.
Når du booker en tid eller opretter et abonnement hos FBS Massage, accepterer du vores handelsbetingelser og persondatapolitik.
Vi bruger dit navn, telefonnummer og e-mail udelukkende til booking, betaling og kundeservice.
Dine oplysninger slettes, når du ikke længere er aktiv kunde, og håndteres i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR).
FBS Massage
14. oktober 2025
